GetCare ▪ Arnold Nielsens Boulevard 126 ▪ 2650 Hvidovre ▪ e: info@getcare.dk ▪ t: 3670 5030

 

Hjemmepleje

 

Hvis du har behov for personlig pleje eller praktisk hjælp, skal du altid kontakte din kommunes visitationsenhed. Er du blevet godkendt til til hjemmehjælp, kan du frit vælge, om du ønsker hjælp fra kommunen eller fra en privat leverandør, som er godkendt af kommunen.

 

Pleje og praktisk bistand.

Vi tilbyder helhedspleje, som omfatter rengøring, tøjvask, hjælp til måltider, personlig pleje samt omsorg dag, aften og nat.

Når du er godkendt til hjælp af din kommune, tilbyder vi et hjemmebesøg, hvor vi giver os god tid til at høre på dig, og hvad dine behov er. Dette dokumenterer vi i en handleplan, som personalet arbejder efter, hvilket sikrer omsorg og pleje på netop den måde, du ønsker det. Du får en fast kontaktperson, som vil være den person, der fortrinsvis kommer og hjælper dig i dit hjem, hvilket vil bidrage til større kontinuitet i plejen og omsorgen samt tryghed.

Er du visiteret til både personlig pleje og praktisk hjælp, behøver du kun at vælge en leverandør til at udføre begge ydelser. Hos GetCare lægger vi vægt på, at det vil være den samme person, der udfører disse opgaver. Dette vil mindske antallet af personer, der kommer i dit hjem, hvilket vil give dig en mere overskuelig hverdag og skabe større tryghed.

 

Du har altid mulighed for at fravælge din kontaktperson.

 

Vores medarbejdere bærer ID-kort samt arbejdstøj med logo.

GetCare Copyright © 2016